Aftagelig bøjle

Nogle tandstillingsfejl kan rettes med en aftagelig bøjle, som du selv kan tage ind og ud.

En aftagelig bøjle kan være første led i en flere-fase behandling, men det kan også være, at din aftagelige bøjle bliver den endelige behandling. Behovet for videre behandling vurderes løbende, og du bliver informeret om udviklingen.
Spørg endelig din bøjletandlæge, hvis du er i tvivl om noget.

Brug
Bøjlen skal bruges efter din tandlæges anvisninger.

Tilvænning
Du kan forvente en forøget spytmængde de første dage, du bruger bøjlen. Desuden kræver det øvelse at tale med bøjlen i munden, men øvelse gør mester.

Renhold
Børst din aftagelige bøjle i forbindelse med tandbørstning to gange dagligt med uparfumeret sæbe og tandbørste. Skyl bøjlen grundigt med koldt vand efterfølgende.

Bøjleæske
Du får en æske med til at putte din bøjle i, når den ikke er i munden, f.eks. når du spiser. Sørg altid for at have æsken med dig og brug den, så bøjlen ikke bliver væk eller går i stykker.

Hvad gør jeg, hvis bøjlen er i stykker?
Kontakt straks klinikken.

Du kan læse mere om forskellige bøjler her:
forskellige bøjler