Fra 6-måneders alderen kan jeres barn begynde at drikke af kop.
Undgå mælk, saft, juice, drikkeyoghurt eller andre søde drikke i sutteflasken. Det kan være skadeligt for tandemaljen, fordi barnet sutter i længere tid, og tandens emalje derved opløses. Det samme gælder smoothies og lignende i drikkekop og smoothies m/ skruelåg. Især om natten er tænderne udsatte for huller, fordi der her produceres mindre spyt, som ellers er med til at beskytte mod huller.