Tandfrembrud 0-5 år

Barnet får 20 mælketænder.

Det er meget forskelligt, hvornår mælketænderne bryder frem. De fleste får deres første tand, når de er omkring 6 måneder. Andre får deres første tand, når de er over et år. De fleste børn har fået deres mælketænder, når de er omkring 2 ½- 3 år gammel.

Tandfrembrud kan give anledning til forskellige gener hos barnet. Lokalt kan der komme irritation af tandkødet. Barnet kan miste appetitten og der vil være forøget sutten, savlen og gniden gummer.

Mange børn kan lide at bide i en bidering i den periode. Gummerne kan også masseres med en finger eller en blød babytandbørste. Du kan begynde at børste lidt allerede før dit barns tænder er kommet.

Det er dog vigtigt at understege, at tandbørstning stadig skal gennemføres selvom gummerne er ømme.

Ansvarlig redaktør: Jette Kristiansen