Fokusbesøg

Nogle børn har af forskellige årsager behov for at komme oftere til tandlægebesøg end andre. Det kan både være børn med sunde tænder og børn, der af forskellige årsager har større risiko for huller, tandkødssygdomme eller andre tandsygdomme. Eksempler på fokusbesøg kan være at holde øje med frembrydende tænder og tandskifte. Det kan også være forebyggende behandling, som skal forhindre huller i at opstå eller udvikle sig, f.eks. ved at behandle tænderne med fluor eller tandlak (se fissurforsegling) og/eller ved at vise, hvordan tænderne holdes helt rene.