Anbefalinger:

  • Skift slik som mellemmåltider ud med frugt, nødder og grønsager.
  • Slik skal ikke være hverdagsmad, men begrænses til specielle lejligheder.
  • Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af den.
  • Spis sukker i forbindelse med et hovedmåltid, eller sammen med andre fødevarer.
  • Drik eller skyl munden med vand efter slik.
  • Det er bedre for tænderne at spise 10 stk. slik på én gang end at småspise slikket over længere tid. På den måde får tænderne en pause.
  • Vær opmærksom på, at tørret frugt som rosiner, figenstænger, frugtslik etc. Indeholder meget ”naturligt” sukker, som kan give huller i tænderne. Dels er sukkerindholdet meget højt og dels klæber det til tænderne i lang tid.