Tandskader

For at få et overblik over skadens omfang skal man forsigtigt vaske munden og se efter i både over- og undermunden, om der mangler tænder eller tandstykker.

Hurtig hjælp er nødvendig hvis:


Blivende tænder er slået ud:
Disse kan sættes på plads igen, hvis man kommer til tandlæge hurtigt helst inden 30 minutter.
Det er vigtigt, at tanden ikke tørrer ud, derfor bør tanden opbevares i munden ved fortænderne eller i et glas mælk.
Der er slået meget af tænderne:
Et stort tandstykke kan limes på igen. Tandstykket bør opbevares i vand, indtil det kan sættes på.
Tænderne har flyttet sig.
Der er store sår.
Blivende tænder er meget løse.

Kontakt den tandklinik barnet hører til. Find klinik

Udenfor klinikkernes åbningstid: Kontakt privat tandlæge eller ring til lægevagten tlf. 70 150 300

Dette kan vente
Tænder, der kun er lidt ømme eller løse, eller hvis der kun er slået en lille flis af.
Mælketænder, der er slået helt ud: Disse må aldrig sættes op igen.

Forsikring
Tandplejen behandler alle tandskader, indtil den unge fylder 18 år. I nogle tilfælde er det imidlertid først forsvarligt at foretage den endelige behandling af tandskaden efter det 18. år. Der kan derfor blive behov for en ulykkesforsikring, der dækker tandskader.

Tandskader skal anmeldes til forsikringsselskabet umiddelbart efter at skaden er sket.